søndag 10. juli kl. 17:30
//REGGAE ON THE BLOCK//
Moonshine Movers (Antje Eichel & Nina Liebgott) leverer musik med rødder i reggaemusikkens mangfoldige verden. Deres inspiration kommer fra mange års kærlighed til Roots Reggae, Lovers Rock og Steppas, men du vil også finde Dancehall og mere popisk Reggae i deres repertoire. Moonshine Movers skriver tekster med et nordisk filter, og sangene afspejler indsigt og erfaring både i udtryk og fremførelse. Musikken er produceret af ligesindede i denne musikalske genre såsom: DJ Johnson (Andreas Heding aka Youngblood), Jørn “Skippah” Husum, Dean Thompson, Tormod Holm, Adil Nadri og flere andre.Moonshine Movers’ debutudgivelse i denne konstellation hedder “Ital mind” og er et klart udsagn om, at du skal holde dig kold for at finde styrke og visdom – når noget i dit liv ikke forløber som forventet.