Tirsdag 5. juli kl. 15:00
Tønder Festival Friendly Takeover
Opfinderen af storyteller-punk, den begavede pop-createur Ida Gard, er endelig tilbage med et nyt udspil: hendes allerførste på dansk. Ida Gard har, siden hun vandt Karrierekanonen i 2008 og albumdebuterede i 2011, slået fast, at hun mestrer både de catchy melodier og de skarpe poetiske fortællinger.
Idas nye sange sætter igen en Gard’sk tone i den tid, vi bevæger os i.
‘De seneste år, har for mig været fyldt af nye valg og beslutninger, som har føltes meget som at starte forfra. Jeg tror, det er vigtigt, for at kunne flytte sig, at man først tør åbne øjnene og se, hvor man rent faktisk befinder sig. Det er rigtig svært at ændre en virkelighed, man ikke vil erkende eller indrømme eksisterer. Og det gælder både i det store og det knap så store billede. Hele verden er i bevægelse mod nye forståelser, og jeg synes, man skylder at være åben og nysgerrig og acceptere måske at blive klogere’, fortæller Ida.
Både i tekst og musik kommer Ida’s nye musik med et stærkt anslag og en tydelig markering af hendes unikke plads i musiklandskabet.
Storyteller-punk from the gifted popsmith Ida Gard. Her songs are a gifted combination of catchy melodies and poetic stories. Her latest album, in danish, has given her pause as to look at her life as a songwriter while at the same time contemplating the general trajectory of life. ‘the world is constantly moving and our perceptions revolve and gravitate towards new conceptions. You owe it to the world to keep an open mind – maybe you’ll learn something new’ Ida explains